Foreningen har modtaget et spørgsmål om man virkelig klippede i videobåndene, i TV’s barndom. Ja, det gjorde man, og
Fra vor egen lille verden:
Så er vi i gang igen, Corona restriktionerne er ophævet, arbejdsgruppen mødes igen hver onsdag. Det var et glædeligt gensyn. Nu fortsætter vi så arbejdet med udpakning, med at klargøre rummene så vi kan finde rundt – og ikke gå i vejen for hinanden. I rum 1 er servicepladsen etableret – den ser helt hjemlig, ud med det rod der hører til på en sådan plads, i rum 2 arbejder vi hårdt på radiostudiet, det franske studie, og vi er begyndt på TV-studiet. Rum 3 er stadig kaos, hold op hvor fylder klippeborde og gamle lydpulte meget – her savner vi de gode kælderrum, vi rådede over i TV-byen.
Men – vi er i gang.
Bestyrelsen -september 2021
Henning Werner har i Corona-tiden skrevet på sine erindringer, og her er lidt om de første dages ansættelse:
Den 9. september 1959 kom der så et brev fra Statsradiofonien om at jeg var ansat som honorarlønnet mekaniker under Danmarks Radios tekniske afdeling med tjeneste ved fjernsynsudsendelserne fra den 1. oktober 1959 at regne. Nu var man begyndt at skrive ”Danmarks Radio”.
Efter at have været i Smedeforbundet og melde mig ind, mødte jeg på Brummersteds kontor 1. oktober sammen med ni andre teknikere og her blev vi så fordelt, nogle skulle være lydteknikere, nogle CCU, nogle på installation og to som OB kameramænd, hvoraf jeg var den ene og lykkelig var jeg. Det var lige hvad jeg ønskede mig. Vi havde kun en OB vogn på det tidspunkt, men en ny var bestilt i Tyskland.
Der var ikke noget der hed ugelange kurser for at blive sat ind den nye teknik. Det var selvstudium. Det var et krav at man selv skulle kunne reparere sit udstyr. Man kunne bare dykke ned i den stabel af manualer og diagrammer der lå i OB vognen. Her kom min radartekniske uddannelse mig til gode for jeg kendte stort set alle kredsløbene fra radarudstyret, det gjaldt f. eks. videoteknik, servoteknik, synkroniseringsteknik o.s.v. Det eneste jeg skulle sætte mig ind i var kredsløbene omkring kamerarøret.
Jeg fik hurtigt min ilddåb som kameramand idet Folketinget åbnede få dage efter min ansættelse. Selve åbningen om tirsdagen overværede jeg inde i OB vognen, hvor jeg i øvrigt blev fotograferet til et dagblad, som fortalte om de nye teknikere der var ansat. Den 21. og 22. var der åbningsdebat og der gik jeg med kameramand Jan Arents Nielsen op i presselogen hvor han stod med kamera 3. Han tog så debatten indtil frokost og så sagde han at jeg skulle tage kameraet om eftermiddagen. Efter frokost overtog jeg så kameraet. Jeg havde lært hvordan man skiftede objektiv og stille focus og så gik det løs. Det blev en meget lang debat for når der er TV på, skulle alle jo på talerstolen så deres vælgere kunne se at de gjorde en indsats. Kamerastativerne havde desværre panoramahoveder der ikke kunne udbalanceres og med de store objektiver vi havde på i Folketinget, var kameraet enormt næsetungt, så min venstre arm var fuldstændig ødelagt da debatten sluttede ved 19 tiden om aftenen.
Folketinget blev TV dækket på den måde at kamera 1 står på gæstepladserne lige overfor formandsstolen og dækker primært talerstolen, kamera 2 står i diplomatlogen, og dækker regeringen og de medlemmer der sidder under presselogen samt talerstolen, kamera 3 står i presselogen modsat diplomatlogen, og dækker de medlemmer der sidder under diplomatlogen samt talerstolen. Mit største problem var, at når en taler omtalte en person der sad under diplomatlogen, skulle jeg finde vedkommende så produceren kunne klippe mit billede på udsendelse. Jeg kendte imidlertid ikke alle de hoveder der sad derovre, jeg gik ikke så meget op i politik dengang, så jeg kendte kun regeringen og de politiske ordførere. Produceren bar over med mig da det var første gang, men her havde jeg noget at lære inden jeg næste gang skulle til Folketinget.
medlemmer af foreningen får mulighed for at læse de øvrige 34 sider i vores nyhedsmail - så er du ikke allerede medlem kan du læse her hvordan du kan blive det.
(august 2021)