Vi er igen lukket ude af DR byen. Der var ellers begyndt at komme lidt gang i arbejdet. Selv om arbejdsgruppen pga Corona, har været decimeret - så har en mindre gruppe været i gang, her på det sidste med den begrænsning, at vi kun måtte være 5 ad gangen.
I rum 1 er der blevet indrettet værksted med 2 arbejdsborde, der er blevet pakket ud, og der er kommet liv i et par af de gamle tekstanlæg. I rum 2 er Radiostudiet kommet langt i opbygning, vægge og lys er udført, installation er begyndt, Det franske studie er også godt i gang med genopbygning, og servicearbejde på 2” maskinerne er i gang. Rum 3 - tal ikke om det - overfyldt med effekter, men det skal nok komme på plads, hen ad vejen. Noget der tager tid - meget tid - er at flytte rundt på alt det vi har, så vi kan komme til at arbejde.
Så lad os nu se frem. Når der nu forhåbentlig, med fornuft og Vaccine, bliver mere normale tilstande, kan vi komme rigtigt i gang. Det glæder vi os til. Med de bedste ønsker for 2021 ønsker jeg på bestyrelsens vegne alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår.
Poul Fuglsang
- lidt nyt om samarbejdet med Enigma: