Rulletekster gennem 25 år

Rulletekster var, indtil midt i 80'erne, en affotografering af skilte optegnet eller opsat på en rulle sort pap. Denne rulle pap sad på en speciel maskine, der stod i studiet. Hastigheden på fremføring af ruller kunne reguleres trinløst.

Den store sorte rulle pap var perforeret i siderne som en filmrulle. Rullens bredde er ca. 30 cm og længden typisk 150 – 200 cm.

Affotograferingen af paprullen blev foretaget med et af studiets sædvanlige kameraer.

Sidst i 70'erne, hvor integrerede kredse i TTL7400 serien blev almindelige og 8” floppy-diske var lagermediet, blev affotograferede skilte og rulletekster gradvis erstattet af den elektroniske karaktergenerator

I starten af 80'erne var Ryley fra firmaet Pro-Bel i England, udbredt. Karaktersættet bestod af kun én font, Helvetica. Bogstaverne blev lavet pixel for pixel af separate dioder. Der var 4 bogstaver på hvert af 24 printkort. Det var muligt af lave egne karakterer som ©, og æøå. Man kunne vælge 8 størrelser og 3 rullehastigheder.

Senere kom den amerikanske Chyron, først med RGU-4 senere med Scribe, og Scribe-junior.

RGU-4 s vitale dele var en 4-bit mikroprocessor som ved en bit-slice teknik var sat sammen til en 16 bit processor. Der var stadig ikke noget standard styresystem, men der var en art mikrokode lavet i hardware. Lagermediet var 8” og senere 5 1/4 ” floppydiske. Scribe junior med Motorola 68000 mikroprocessor, havde en decideret filstruktur som mindede om den vi kender fra DOS. Lagermediet var harddisk og 3 ½” floppydiske.

Fontene var nu delt op i størrelsesløse, vektorbaserede, masterfonts, og renderede, dvs. bearbejdede til en bestemt størrelse maskinfonte. Alle fonte var tilgængelige fra firmaet Bit-Stream, det var bare et spørgsmål om copyright og så et ønske om fælles udtryk eller form. DR havde, med hjælp fra den grafiske afdeling valgt nogle standardfonte, som alle i princippet skulle benyttes. Disse var udbredt indtil flytningen til DR-byen.

Med udbredelsen af non-liniære redigeringsanlæg som Avid blev det også muligt at lave rulleteksterne direkte i redigeringsprogrammet, men det er vist en anden historie.

Foruden rulleteksterne, som var noget alle lagde mærke til, og de fleste havde en mening om, - de var tit omtalt i vittighedstegninger med henvisninger som: skal der virkelig så mange til at lave tv, så skete en lignede teknisk udvikling i underteksterne, men det er også en anden historie. Men her lige en afstikker til 'skilte' for startgrafik og slutkredit. De kunne også laves som faste skilte. I studierne 1 og 3 i TV-byen var der fra før 1970 ? og noget ind i 1980'erne i hvert studie 2 trykluftstyrede skiltemaskiner. Hver maskine kunne indeholde ca. 15 aluminiumsplader i størrelsen ca. 18 x 18 cm, hvorpå grafikkerne klistrede deres grafik og skilte med navne på medvirkende og udførende medarbejdere, når altså ikke lige den føromtalte rulletekstform var valgt.

Det var en af ccu-teknikerens funktioner at skifte disse skilte og styre kameraerne, som var sort-hvid skiltekameraer af mærket Bosch-Fernseh fra før de integrerede kredse blev udbredt. Teknikeren skiftede skilt foran det ene kamera, når der blev vist skilt på det andet kamera.

Så, hvor det var et studiekamera der blev drejet hen på rulletekststativet, var 'faste skilte' noget der blev lavet i et apparatrum ved siden af kontrolrummene med særlige kameraer.

N.L.P.  

Den sorte paprulle med fremføringshuller i siden. Her dog uden tekster.