Flere gamle billeder

Her kan du åbne månedens foto i skærmstørrelse. Klik på det lille billede herunder og dernæst på de fire pile øverst til højre i det nye billede..

TV-avisen gik i vandet.  

8. aug. 1975.

          Det var i august måned 1975. Solen bragede ned fra en skyfri himmel og temperaturen lå på over

30 grader i skyggen. Det var lige før "familien Danmark" havde fået sol og varme nok, for stort set havde hver eneste dag i både juni og juli været lige sådan. Det var en hedebølge der fik salget af øl, sodavand og ispinde fordoblet, i forhold til de samme måneder året før. Hundrede tusinder flygtede ud ad byen, ud til strandene.

 

P å tv-avisens redaktionsmøde om morgenen, blev der drøftet hvad der var sket rundt om i verdenen og hvilke emner der skulle med i aftenens tv-avis. Sidst på mødet blev vejret selvfølgelig taget op. Hver dag, under hedebølgen, fremkom der alle mulige ideer til hvordan man kunne lave en ny vinkel på denne utrolige varme sommer.

- Nu kan vi vist ikke vride mere ud af den hedebølge,  jeg tror vi skal stoppe den føljeton, sagde redaktionschefen.

Og traditionen tro, blev mødet sluttet af med at der blev spurgt om der var nogen der havde ideer til aftenens tv-avis.

Jeg rakte hånden op.

- Ja, Bent hvad har du af ideer?

- Jeg har en ide vedr. hedebølgen, vi kunne . . . 

- Nej, nej, nej jeg orker ikke mere hedebølge, råbte redaktionschefen.

- Jeg lover det er noget man ikke har set før.

- For guds skyld, kom så med det.

- Når Bent Jensen, som aftenens studievært, skal til at fortælle om vejret og at hedebølgen vil fortsætte og det især er varmt for os som sidder indendørs, så zoomer jeg langsomt ud i et totalbillede og nu ser man at Bent Jensen sidder midt ude i Køge Bugt med skrivebord, telefon, vandglas, mikrofoner og fødderne i vandet.

Der blev helt stille i redaktionslokalet.

- Det er fandeme morsomt, kan du overtale Bent Jensen til det så er der grønt lys til projektet, sagde en grinende redaktionschef.

Da den folkekære nyhedsvært Bent Jensen, med sit landskendt specielle grønlandske perleslips,

mødte op på redaktionen, forelagde jeg ham min ide. Han så på mig og jeg blev et øjeblik nervøs for at han ville nægte at være med til sådan noget pjat. Men der tog jeg fejl. Han knækkede fuldstændig sammen af grin, gav mig et venskabeligt dask på skulderen og sagde det er alle tiders ide, hvornår skal vi afsted ?

I løbet af dagen fik jeg tv-dekorations afdelingen til at fremstillede en nøjagtig kopi af baggrunds dekorationen i tv-avisens studie A. DR´s flyttefolk hentede dekorationen, skrivebord, telefon og alt hvad der normalt var synligt i tv-billedet når tv-avisens oplæser var på skærmen. I studie A tog jeg et billede af opstillingen af skrivebord, telefon m.m. som jeg tog med ud på stranden så min opstilling i Køge Bugt kunne komme til at ligne studiet. Optagelsen gik perfekt og alle de nysgerrige badegæster stod på pæn afstand og så med stor undren på vores besynderlige tv-optagelse.

N æste dag var historien både på forsiden og hele bagsiden af Ekstra Bladet der havde en overskrift der hed: TV-AVISEN FIK SOLSTIK og Bent Jensen sit første strandbad.

I artiklen hed det, -  Bølgerne går tit højt om TVA. I går nøjedes de med et dovent slik om tva-oplæser Bent Jensens fødder, mens han aflagde vejrrapport i strandkanten - til stor moro for de mange badegæster ved trylleskoven syd for København. Og for seerne i aftes.

TV-fotografen Bent Paulsen fik ideen med at lave tv-avisen det mest behagelige sted man kan opdrive i tropeheden, nemlig i vandet. Den var Bent Jensen med på og hoppede i med tøjet på.

- Ja, det var mit første strandbad i år, men ikke mit første bad. Jeg har et skønt badekar derhjemme - og er meget renlig, siger Bent Jensen, med sveden dryppende fra panden. Nu skal han snart ud og køle rigtigt af.

- Ved gud vi lo, lød det i et særtelegram fra Ritzau efter at tv-avisen sluttede i badevandet. Adskillige seere ringede ind og roste løjerne.  

Det er ret morsomt for mig, her 41 år efter, at få at vide at mit tv-indslag fra Køge Bugt, den dag i dag, bliver brugt på tv-avisens grundkursus for nye tva journalister. Ligeledes da jeg en dag i en boghandel fik øje på en bog fra Aschehoug forlag, der hed "Dansk Vejr i 100 år". Hele forsiden af bogen var et billede fra tva optagelserne i Køge Bugt. Og da jeg for nylig var inde på YOU TUBE, så jeg at der kunne man trykke ind på navnet "Bent Jensen" og straks kørte det gamle indslag fra tv-avisen. Nede i hjørnet kunne jeg se at der p.t. havde været 16.037 inde og se tv-indslaget.  

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.06 | 22:53

Kære Karina
Vi kender udmærket kanvastaskerne, i mange forskellige afskygninger, men historien om den, nej ikke umiddelbart. Vi har sat en "eftersøgning" i gang

...
02.06 | 14:11

.. Vi ved at man bruger den på TV2 og måske også i andre produktionsmiljøer.

Men kan en af Jer være mere konkrete, vil vi blive taknemmelige

på forhånd tak

...
02.06 | 14:10

... at den engang i 70’erne blev designet til transport af Nagra båndoptagere og andet udstyr, som alle journalister dengang slæbte med sig

...
02.06 | 14:09

Hej
Her i DR researchen er vi blevet spurgt om vi kender til historien bag DR’s kanvastaske. Hvornår og til hvilken brug blev den skabt.
Vores eget bud er...

...
Du kan lide denne side